Kan alle blive millionærer?

Penge ned i vasken

Penge og tid – få dem til at række længere!

Hvorfor er det vigtigt, at bruge noget tid på at tænke over, hvordan du kan optimere dine penge og din privatøkonomi? Det er der rigtig mange grunde til. Rent faktisk, er din timeløn rigtig høj, når du begynder på at forbedre din privatøkonomi – Ganske enkelt fordi der er rigtig mange penge at spare!

Mange vil også opleve, at der nærmest går sport i det der med at spare penge hver måned. Hvor kan man betale mindre, men stadig få den samme glæde? Hvor kan man undvære noget, og dermed spare en udgift, uden at det går ud over kvaliteten i ens liv? Der er simpelthen utrolig mange områder hvor man kan optimere. Her vil du kunne læse om rigtig mange af dem, så du bliver sat godt i gang med at blive et rigere menneske – En dag ad gangen!

Få flere penge til alt det sjove…

Optimer din tidDe fleste af os har et fast beløb der tikker ind på kontoen hver måned. Det er meget forskelligt hvordan vi som mennesker bruger de penge vi har til rådighed. Nogle bruger en stor del på husleje, andre på mad, osv. osv. Måske hører du til en af dem, der hver måned betaler regninger eller har udgifter, som slet ikke gavner dig eller gør dig mere lykkelig.

Der er en lang række udgifter som mange af os blot betaler, uden at tænke nærmere over det. Har du f.eks. den store TV-Pakke i dag, og ser du så mange andre kanaler end DR og TV2, at det virkelig er en god ide at betale ca. 3000 kr. ekstra hver eneste år for de kanaler der ligger ud over DR og TV2. Drop den store TV pakke, og tag istedet på en ‘gratis’ ferie hver eneste år. Står du tit og overvejer, om du skal købe den dyre eller den billige leverpostej når du handler ind, men betaler iøvrigt bare regningen fra forsikringsselskabet når den dumper ind ad døren? Det kan LANGT bedre betale sig for dig, at bruge din tid på at skaffe en billigere forsikring, frem for at købe den billige leverpostej. Du kan spare tusindvis af kroner på blot få timers arbejde her. Iøvrigt smager den billige leverpostej nu også ganske udemærket 🙂

Brug de konkrete råd og idéer herfra, til at få mere økonomisk overskud – Uden at gå på kompromis.

Få mere ud af din tid…

Handler du også ind flere gange om ugen, og står og bliver gammel og rynket i køen i Netto? Synes du også det er spild af værdifulde minutter når du skal støvsuge og vaske gulv, køre til og fra arbejde osv.? Så kan du her hente masser af råd og vejledning til, hvordan du får mere tid til dig selv og din familie og venner – Uden at gå på kompromis med de ting du skal nå!

Måske tænker du, at de 20 minutter du bruger på at svinge ind forbi Rema 1000 hveranden dag ikke betyder det store. Det er jo så få minutter alligevel, og man skal jo handle. Hvis du istedet handler ind til en uge ad gangen, så kan du i gennemsnit spare dig selv for mere end 50 timer om året i køen i Netto. Det er altså mere end en hel uge på fuldtidsjobbet, som du står og spilder i din lokale dagligvarekøbmand. Så spændende er det vel trods alt ikke at handle? De 50 timer kan du jo istedet bruge på din familie, dine venner eller på at se alle afsnit af Dexter… 2 gange. Læs mere om baggrunden for denne beregning her, og se nogle andre sjove tanker om det at spare tid.

Få nu lukket de huller i din privatøkonomi og dit tidsspilde i det daglige! Start i dag!